Gode råd til et godt indeklima
Hver dag udvikles der store mængder fugtighed i din bolig ved bl.a. madlavning, bad, tøjvask og fordampning fra mennesker, planter osv. En relativ luftfugtighed på omkring 50 - 55 % er nødvendig for et behageligt klima. Højere fugtighedsmængder kan bevirke kondensering (ansamling af fugt) fortrinsvis på ydervægge og lofter.
Ved kondensering over længere perioder, kan der dannes skjolder og misfarvninger, hvilket kan være allergifremkaldende og i øvrigt danne grobund for vækst af mug og skimmelsvampe. Dette kan fjernes ved almindelig rengøring, men vil anses som misligholdelse, hvis det får lov til at brede sig.
Gode råd
- Luft ud i hele boligen hver dag. 5 min. gennemtræk 2 -3 gange om dagen er bedst.
- Lad dørene mellem de enkelte rum stå åbne når du ikke er i boligen
- Alle rum bør holdes opvarmede om vinteren, da fugt samler sig i uopvarmede rum
- Hold køkkendøren lukket under madlavning og læg låg på gryder der koger
- Husk at tænde emhætten mens der laves mad
- Undgå så vidt muligt at vaske og tørre tøj i boligen
- Gør rent mindst en gang om ugen
- Foretag hovedrengøring mindst en gang om året
- Hold øje med dug indvendigt på termoruder; det er et tegn på for lidt udluftning
- Luk døren til badeværelset efter bad, luft ud eller tænd for ventilationen
- Undgå eller minimér brugen af stearinlys. Tændte stearinlys afgiver flere partikler end på en stærkt trafikeret vej. Luft ud med gennemtræk i 5-10 minutter efter brug af stearinlys.
