Energi i din bolig

En af de største energislugere i samfundet er vores bygninger. Mellem 30 og 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark går til at opvarme vores boliger og give os lys og ventilation. Der er derfor indført en lang række regler, der alle skal være med til at spare på energien i de danske bygninger, så vi kan skåne miljøet og spare penge.

 

Energimærket kan give både ejer og lejer et hurtigt overblik over hvilke energimæssige forbedringer, der ville være rentable at gennemføre, og hvor økonomisk boligen er at bo i. Da energimærket er standardiseret, giver det en god mulighed for at sammenligne og lave en ensartet vurdering af de enkelte afdelinger.

 

De enkelte lejemåls energiudgift er afhængig af ejendommens samlede energiforbrug. Det er derfor interessant for den enkelte beboer, at ejendommen i sin helhed er i god energimæssig stand, så man i sidste ende sparer penge.

 

Nye energimærker vil være tilgængelige her på siden senere på året.