Leder af Langkærparkens boligsociale indsats

 

Har du lyst til at stå i spidsen for arbejdet med ledelsen og udviklingen af den boligsociale helhedsplan i Langkærparken? Vil du tage styringen på inddragelsesprocessen og udarbejdelsen af den næste helhedsplan? Så har vi et spændende job til dig som leder af Langkærparkens boligsociale indsats.

 

Den nuværende boligsociale indsats i Langkærparken, der løber frem til 2020 har som vision, at Langkærparken skal være et attraktivt og bidragende boligområde, som sammen med resten af Tilst udgør en stærk bydel og et stærkt lokalsamfund.

 

Den boligsociale leder får udover ansvaret for at lede den nuværende helhedsplan også til opgave at udarbejde en prækvalifikation for den næste helhedsplan i Langkærparken. På baggrund af denne prækvalifikation, og ved inddragelse af områdets beboere, kommunale samarbejdspartnere og aktører i lokalområdet udarbejdes en ny helhedsplan for perioden 2021-25. Den boligsociale leder har ansvaret for processtyringen og fremdriften i dette arbejde.

 

Vigtigste opgaver

• Ledelse og koordinering af indsatserne i den boligsociale helhedsplan

• Ledelse og motivation af fire boligsociale medarbejdere, som selvom de er meget selvstændige også har brug for sparring, anerkendelse og ledelse

• Tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen, beboere, foreninger, frivillige, erhvervsliv og kommunale samarbejdspartnere

• Løbende udvikling og understøttelse af beskæftigelsestiltag, da lederen også har ansvar for afviklingen af indsatsområdet uddannelse og beskæftigelse

• Økonomistyring og afrapportering til Landsbyggefonden, AL2bolig og bestyrelsen for boligsociale helhedsplaner

• Stå i spidsen for prækvalifikationen til en ny boligsocial helhedsplan samt efterfølgende udarbejdelse af helhedsplanen

 

Dine faglige kompetencer

• Erfaring med boligsocialt arbejde, projektstyring og dokumentation

• Erfaring med personaleledelse

• Kendskab til den almene sektor og forståelse for den lokale afdelingsbestyrelses politiske virkelighed

• Kendskab til magistraterne i Aarhus Kommune er en fordel

 

Som person er du

• Engageret og omhyggelig, du skal holde meget af en afvekslende hverdag

• Du er god til at samarbejde og kan tænke strategisk

• Du er åben og imødekommende over for alle mennesker

• Du er god til at opbygge og pleje netværk

 

Helhedsplanen i Langkærparken består på nuværende tidspunkt af tre fuldtidsstillinger og to deltidsansatte. Vi forventer at lederen indgår i de boligsociale indsatser med eget indsatsområde indenfor området uddannelse og beskæftigelse. En vigtig funktion i dette er at brobygge til jobcenterets fremskudte beskæftigelsesindsats, så en lyst og evne til at skabe relationer til beboere i alle aldre er en fordel i jobbet. Der må påregnes både weekend og aftenarbejde i stillingen. Du kan læse mere om Helhedsplanen i Langkærparken her

 

Hvad vi tilbyder

Jobbet som boligsocial leder vil være et alsidigt og spændende job, hvor du selv er med til at skabe og definere rammerne. Der vil være gode muligheder for udvikling af både personlige og faglige egenskaber. Du vil indgå i et team med bl.a. driftsmedarbejdere, administrativt personale og de øvrige boligsociale medarbejder. Der er gode arbejdsforhold samt et levende og inspirerende arbejdsmiljø med gode kollegaer. Ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst samt sundhedsforsikring.

 

Yderligere oplysninger samt områdeprofil kan fås ved at kontakte Boligsocial leder Jan Houborg Andersen på tlf 60 29 41 42 eller jha@AL2bolig.dk eller Direktør Allan Werge 60 29 43 00 eller alw@AL2bolig.dk.

 

Ansøgning samt cv og relevante bilag sendes til job@AL2bolig.dk Tiltrædelse 1. august 2019, men vi venter gerne på det rigtige. Vi indkalder til jobsamtaler løbende, og ansætter når vi har den rigtige - så skynd dig at sende en ansøgning.