Struktureret og serviceminded sekretær

 

AL2boligs Tekniske afdeling består bl.a. af tre engagerede bygningsansvarlige, der først og fremmest står for renovering og nybyggeri i boligafdelingerne. I deres arbejde har de en del kommunikation med afdelingsbestyrelserne samt kommune og myndigheder og herudover ansvaret for formidlingen af projekterne til beboerne.

 


Dine primære opgaver

  • Bindeled mellem afdelingsbestyrelser, beboere, samarbejdspartnere og AL2bolig
  • Økonomiopfølgning på driftskonti.
  • Sagsbehandling.
  • Administrative opgaver i forbindelse med flyttesyn.
  • Administrative opgaver for eksterne kunder.
  • Varetage styringen af varslinger, tidsplaner, deadlines og økonomiopfølgning samt IKT i forbindelse med forskellige renoverings- og byggesager.
  • Opfølgning på mangler i forbindelse med forskellige renoverings- og byggesager.

 

 

Din person

Du arbejder struktureret, detaljeret og er god til at bevare overblikket, så deadline overholdes. Du er kommunikerende og forstår at prioritere opgaverne ud fra et væsentlighedskriterie. Du befinder dig godt blandt mennesker og i samtale med mennesker – og kan have et humoristisk blik på tingene. Du er nysgerrig, engageret og en person, der godt kan lide forandring i forhold til at inkorporere nye samfundstendenser og lovgivning i forretningsgange. Og har du indsigt i organisations- og bestyrelsesarbejde fra det almene, er det en fordel.

 


Færdigheder

Du er en rutineret bruger af Office pakken, og retstavning og kommatering er ikke noget problem. Det er en fordel, hvis du kan begå dig i Excel og har kendskab til projektstyringsværktøjer.

 


Ansættelsesforhold

Din placering er i AL2boligs Tekniske afdeling, hvor du refererer til teknisk chef. Afdelingen består af otte personer, hvor du er den ene. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi tager vare på hinanden og har flere sociale arrangementer i løbet af året.

Stillingen er 37 t/uge, og der kan forekomme aften og weekendarbejde. Løn i henhold til overenskomsten mellem HK-Privat og BL – Danmarks Almene Boliger.

 

Send din ansøgning med CV til job@AL2bolig.dk og skriv 'Sekretær' i emnefeltet. Vi indkalder til samtaler løbende, og vil derfor opfordre til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt og senest 15. januar 2019. Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Spørgsmål til stillingen kan du rette til teknisk chef Peter Brix Westergaard på mail: pbw@AL2bolig.dk eller på telefon: 88 80 51 91.

 

 

AL2bolig

”Vi skaber stærke fællesskaber med plads til mangfoldighed og plads til den enkelte.”

AL2bolig er en mellemstor boligorganisation, hvis administration ligger i Tilst ved Aarhus. Det der kendetegner AL2bolig er, at vi i særlig grad arbejder med bæredygtighed og mangfoldighed, og at vi har et løbende fokus på at gøre det mere interessant at være beboerdemokrat.

Geografisk dækker AL2bolig et område fra Hadsten i nord til Tranbjerg i syd og fra Hammel i vest til Hjortshøj i øst.

Knap 100 ansatte sørger for den daglige administration af boligerne, hvad enten der er tale om at renovere, udleje, reparere, servicere eller at kommunikere med beboerne.