Samarbejder

EG A/S

 

I 2017 underskrev AL2bolig, sammen med 10 andre boligselskaber, en partnerskabsaftale med it-virksomheden EG A/S.

 

Målet med samarbejdet er at imødekomme fremtidens krav om effektivisering, digitalisering og kommunikation i den almene boligsektor og sammen videreudvikle branchesystemet EG bolig, som igennem flere år har været AL2boligs systemudbyder.

 

Ud over bedre processer gennem digitalisering og mere effektiv og energibesparende drift i boligforeningerne kan også beboere og boligsøgende se frem til et højere serviceniveau. Boligselskaberne skal eksempelvis være i stand til at tilbyde væsentlig flere selvbetjeningsydelser via deres hjemmesider i fremtiden.


Bag aftalen står 10 af Danmarks største boligorganisationer - Boligkontoret Danmark, Boligselskabet Sjælland, fsb, Civica, DAB, Boligkontoret Århus, Slagelse Boligselskab, AL2bolig, Boliggården og Boligforeningen Østerbo - der tilsammen ejer og administrerer 147.000 almene boliger i hele Danmark samt it-leverandøren EG A/S.


Ved at bringe kompetencerne hos både boligselskaberne og EG A/S  i spil er vejen banet for, at branchesystemet EG Bolig også i fremtiden vil være en optimal løsning for boligadministration og vil kunne håndtere de stigende krav til digitalisering og effektivisering af administrationen af almene boliger i Danmark.

 

Læs mere om EG bolig her