Vedligehold din bolig

Som lejer hos AL2bolig har du selv ansvaret for, at boligen bliver vedligeholdt indvendigt. Boligen skal vedligeholdes så ofte, at den ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde.

 

Vedligeholdelsesreglementet beskriver de gældende regler for vedligeholdelse af boligen. Vedligeholdelse i boperioden er en vejledning i, hvordan boligerne i din afdeling skal vedligeholdes.


 

Vedligeholdelse i boperioden

Lofter
Afvaskes med grundrens og males med f.eks. Loftal eller et produkt af samme kvalitet.

 

Tapetserede vægge
Males med Dispex 6 råhvid, eller andet produkt af samme kvalitet.

 

Trægulve og dørtrin
Leveres færdigbehandlede med en kraftig slidstærk lakering, der kun behøver støvsugning eller vask med vand og sæbe eller syntetisk rengøringsmiddel for at være pæne i det daglige. Der må kun anvendes vandbaserede gulvlakker til vedligeholdelse af gulve.

 

Malede vægge på badeværelse
Afvaskes med grundrens. Males herefter med f.eks. Disotex 10, eller med et produkt af samme kvalitet.

 

Træværk
Afvaskning med grundrens. Males herefter f.eks. med Dispex 50 halvblank, eller med et produkt af samme kvalitet.

 

Huller i vægge
Tørrum: Spartles med polyfilla.

 

Vådrum: Spartles med vådrumsspartel.

 

Den finerede dør
De praktiske, glatte naturtræsfinerede døre er overfladebehandlede med syrehærdende lak. Den daglige rengøring klares let ved aftørring med sæbevand, men deciderede skader eller gennemslibning af lakken kan kun repareres tilfredsstillende af en fagmand på værksted og skal derfor meldes til varmemesterkontoret. Det er tilladt at male de finerede døre, uden reetablering ved fraflytning, dette skal dog være udført håndværksmæssigt korrekt.

 

Se nedenstående vejledning.

 

Skabslåger og skabe i entre og værelser
Skabslåger der er fineret er fra fabrik behandlet med en syrehærdende lak. Direkte skader på finéren eller gennemslibninger kan kun repareres af en fagmand. Skabskorpus fremstår i glat, malet overflade. De glatte, såvel lak- som malede flader, kan nemt renholdes med en klud opvredet i lunkent vand, evt. tilsat lidt sæbe eller sulfo. Det er tilladt at male skabslågerne, uden reetablering ved fraflytning, dette skal dog være udført håndværksmæssigt korrekt.


Hængsler og greb afmonteres inden maling. Nuværende greb må udskiftes til et mere tidssvarende bøjlegreb i stål – eksisterende hul skal lukkes med en fastlimet prop og spartles så ændringen ikke kan ses.

 

Se nedenstående vejledning

 

Vejledning:

  • Afvask med grundrens.
  • Eftervask med rent vand.
  • Slibning og afstøvning.
  • Grunding med grundmaling, mat.
  • Slibning og afstøvning.
  • Spartling med acrylspartelfarve.
  • Slibning og afstøvning.
  • Strygning med mellem/grundmaling, mat.
  • Slibning og afstøvning.
  • 2 gange strygning med acrylplastemalje, glans 50.
  • Strygninger skal ske med ”lakrulle”. Alle kanter og flader skal stryges.
  • Det færdige arbejde skal fremtræde uden løbere, snavs m.v.

 

Entredøre
Dørene benævnes som BD 30 døre, hvilket vil sige, at det er en type branddør, der kan sikre imod varme i ca. 30 min. Dørtrin kan lakeres med en klar vandbaseret gulvlak. Der må ikke opsættes mærkater eller lign. på dørene.

 

Har man brug for at få ændret navneskiltet, skal man henvende sig til udlejningen i administrationen.

 

Nøgler
Der medfølger 4 nøgler samt 4 nøglebrikker pr. entrédør. Ekstra nøgler og nøglebrikker kan købes ved henvendelse til Driftscenter Tilst.

 

Har man mistet sin nøgle, kan hverken varmemesteren eller afdelingsbestyrelsen låse op. Der henvises til låsesmed for egen regning.

Afdelingen har A-ordning

 

Læs mere

 

Vejledninger til vedligeholdelse